Ansvarsområder


Når du bor i Botræningen Magleby, lærer du ansvarlighed for at passe hverdagens opgaver sammen med husets øvrige beboere.

Du deltager i en ADL plan (Almindelig Daglig Læring), hvor du lærer at lave mad og gøre rent, ligesom du lærer om NemId og e-boks, m.m.

Du får naturligvis støtte og vejledning af de ansatte, sådan at du øver dig i at klare dig selv.

Vi holder også selv husets udenomsarealer, så der er rig mulighed for at hygge og arbejde udendørs.

Græsset skal slås med havetraktoren, så hvis du gerne vil køre havetraktor, er der en fed tjans her.